Daniel Martin stærkest på Algarves højeste punkt

dsc_0699
Foto: BS Sports & Media

Torsdag blev der kørt bjergetape i Volta ao Algarve, og danske Jesper Hansen havde fået til opgave at hjælpe holdkaptajn Luis Leon Sanchez til sejr på Algarves højeste punkt, Fóia, hvor dagens etape havde mål. Quick-Step Floors, der allerede på førstedagen tog en sejr ved Fernando Gaviria, ville det dog anderledes. Med høj aggressivitet og tempo førte de an mod toppen af den sidste stigning. Kun Primoz Roglic fra Team LottoNL-Jumbo kunne sidde med en stærkt kørende Daniel Martin til sidst, og Dan Martin kørte sig således i løbets førertrøje, mens Luis Leon Sanchez kom i mål som nr. 6 – 35 sekunder efter Dan Martin.

dsc_0579
Foto: BS Sports & Media

Løbet er Jesper Hansens første i år og også hans første løb for Astana Cycling Team, som han skiftede til efter 3½ år hos Tinkoff.

”Der er fuld styr på tingene, og det hele virker til at være professionelt, så jeg er glad for at være her,” udtalte den 26-årige dansker inden starten på 2. etape.

Se hele interviewet med Jesper Hansen her: 

Løbet er stadig åbent for Sanchez

dsc_0490
Luis León Sanchez (foto: BS Sports & Media)

Astana Cycling Team havde ellers sat næsen op efter en sejr til holdkaptajn Luis Leon Sanchez torsdag som en slags revanche fra sidste år, hvor han vandt på toppen af Fóia og kørte sig i løbets førertrøje – for derefter at styrte på den efterfølgende enkeltstart og måtte udgå. Trods dagens resultat er det da heller ikke helt umuligt for holdet at sikre sig Sanchez den samlede sejr, eftersom der er tre etaper tilbage, og kongeetapen først køres søndag. Adspurgt hvordan Jesper Hansen har det med at stille til start i Algarve med en stor profil som Sanchez som kaptajn, sagde han inden etapen:

”Det er fedt at have en kaptajn, der tror på, han kan vinde. Men jeg vil også gerne selv sidde med fremme. Men man ved aldrig. Man skal altid lige i gang. Men det er fedt at komme i gang med at køre løb igen.”

dsc_0507
En træt Tony Martin efter dagens bjergetape (foto: BS Sports & Media)

Fredag venter der en 18 km enkeltstart for alle rytterne ved Volta ao Algarve, og det bliver Daniel Martin fra Quick-Step Floors, der skal køre den iført løbets gule førertrøje. Han har dog kun 4 sekunder ned til slovenske Primoz Roglic (Team LottoNL-Jumbo) og 26 sekunder ned til Michal Kwiatkowski fra Team Sky, der er kendt som en habil enkeltstartsrytter og endda vandt løbet samlet i 2014. Luis León Sanchez har 45 sekunder op til Dan Martin, mens Tony Martin fra Katusha Alpecin nok ikke skal gøre sig forhåbninger om at vinde løbet denne gang, hvilket han ellers har gjort to gange tidligere, eftersom han har 1:45 minut op til førstepladsen.

Det skal dog blive spændende at se, hvad Tony Martins nye holdkammerat, danske Mads Würtz Schmidt, kan udrette på enkeltstarten, der er flad, men teknisk og formentlig også påvirket af en del vind, da den køres langs Algarves sydvestlige kyst fra og til byen Sagres. I morgen kan man så for første gang se dem begge køre enkeltstart i det samme løb – ganske vist som holdkammerater, men mon ikke også gerne konkurrencemennesket Mads gerne ville slå Tony Martin…

SE BILLEDEGALLERI FRA VOLTA AO ALGARVE HER

Tredje etape af 43. udgave af Volta ao Algarve, der i år er avanceret til 2.HC-løb og vises på Eurosport i 55 lande (på Eurosport 2 i Danmark), består af en 18 km lang enkeltstart fra surferbyen Sagres ud til Portugals vestligste punkt, Cabo de São Vicente, og tilbage til Sagres. Ruten er flad, men forholdsvis teknisk – og uden tvivl med vinden som vigtigt element. Første rytter sendes afsted kl. 13:10, og sidste rytter forventes i mål kl. 16:50.

Følg med via disse officielle kanaler:

Web

Twitter

Facebook

Volta ao Algarve (2.HC)

  1. etape: Albufeira -> Lagos (182,9 km), sprinteretape

Vinder: Fernando Gaviria, Quick-Step Floors

  1. etape: Lagoa -> Alto da Fóia (189,3 km), bjergafslutning

Vinder: Daniel Martin, Quick-Step Floors

  1. etape: Sagres -> Sagres (18 km), ITT
  2. Almodovar -> Tavira (203,4 km), lang etape m. sprinterafslutning
  3. Loulé -> Malhão (179,2 km), kongeetape

Tre danske ryttere til start:

  • Jesper Hansen (Astana Pro Team) – pt. nr 65 i klassement (9.21 min op)
  • Mads Pedersen (Trek-Segafredo) – pt. nr. 127 samlet (20:11 min op)
  • Mads Würtz Schmidt (Team Katusha-Alpecin) – pt. nr. 142 samlet (21:42 min op)

Tidligere vindere til start:

  • Michal Kwiatkowski, Team Sky (2014)
  • Tony Martin, Team Katusha Alpecin (2013, 2011)

Andre store profiler til start:

  • John Degenkolb (Trek-Segafredo)
  • Taylor Phinney (Cannondale-Drapac Pro Cycling Team)
  • Nacer Bouhanni (Cofidis, Solutions Crédits)
  • Luis Leon Sanchez (Astana Pro Team)
  • Alex Dowsett (Movistar Team)
  • Mark Cavendish (Dimension Data)
  • Edvald Boasson Hagen (Dimension Data)
  • Omar Fraile (Dimension Data)
  • Jens Debusschere (Lotto Soudal)
  • Tony Gallopin (Lotto Soudal)
  • Arnaud Démare (FDJ)
  • Daniel Martin (Quick-Step Floors)

Resultater:

1. etape: Albufeira -> Lagos (182,9 km), sprinteretape

2. etape: Lagoa -> Alto da Fóia (189,3 km), bjergafslutning

  • Vinder: Daniel Martin, Quick-Step Floors
  • Førertrøjen: Daniel Martin, Quick-Step Floors
  • Pointtrøjen: Daniel Martin, Quick-Step Floors
  • Bjergtrøjen: Daniel Martin, Quick-Step Floors
  • Ungdomstrøjen: Tiesj Benoot, Lotto Soudal

3. etape: Sagres -> Sagres (18 km), ITT

4. Almodovar -> Tavira (203,4 km), lang etape m. sprinterafslutning

5. Loulé -> Malhão (179,2 km), kongeetape

 

Skriv en kommentar